Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder® udbydes af DBI i samarbejde med SikkerhedsBranchen
Eksamineret Sikringsleder
- en effektiv specialist i sikring og sikkerhed
Som sikringsleder har du en af de mest ansvarsfulde opgaver, der overhovedet findes i virksomheder og organisationer.
Du skal stå i spidsen for, at virksomheden lever op til sit ansvar, når det gælder om at beskytte dine kolleger, virksomhedens gæster og virksomhedens værdier. Det er ofte en stor og krævende opgave, som både bygger på lovgivningskrav og på virksomhedens egne politikker for at beskytte liv, værdier og arbejdspladser.
Du brug for et godt grundlag for at løse denne opgave. Det kan du få på uddannelsen til Eksamineret Sikringsleder®, som giver både dig og din arbejdsgiver vished for, at du kan lede et effektivt sikrings- og sikkerhedsarbejde. Du får både indsigt og værktøjer, der gør dig til en højt kvalificeret sikringsleder.
Uddannelsen giver dig dokumenterede kompetencer til at arbejde professionelt med alle aspekter af sikring og sikkerhed – fra udarbejdelse af risikoprofil og sikkerhedspolitik til drift af en sikkerhedsorganisation.
Dine forudsætninger
Uddannelsen henvender sig til medarbejdere med ansvar for sikringen i store og små virksomheder, samt offentlige virksomheder og organisationer.
Modulopdelt
Uddannelsen til Eksamineret Sikringsleder® er opdelt i en række moduler, hvor du blandt andet lærer om risikostyring og risikoledelse, adgangs-kontrol, brandsikkerhed og sikringsledelse, hvor der er fokus på sikringslederens rolle og funktion i organisationen.
Du får kendskab til lovgivningskrav, etablering af en sikkerhedspolitik, beredskabsplanlægning og sikkerhed i praksis som fx brandbekæmpelse.
Uddannelsen tager i alt 18 arbejdsdage fordelt på seks moduler. To af modulerne gennemføres som internatkurser. Det er her en stor fordel for kursisterne at overnatte på kursusstedet.
Eksamen og diplom
Uddannelsen til Eksamineret Sikringsleder® afsluttes med en eksamen, som forudsætter, at du har deltaget i alle uddannelsens moduler. Efter bestået eksamen har du ret til at kalde dig Eksamineret Sikringsleder®. Du får både et eksamensbevis og et CFPA-diplom, idet uddannelsen er godkendt af Confederation of Fire Protection Association, som er anerkendt i 15 europæiske lande.
Uddannelsen er i dag opbygget af 4 obligatoriske fagmoduler og et afsluttende og opsamlende modul, inden eksamen. Et uddannelsesforløb tager ca. 6 md.